Rosengaardensheste.dk - rosenhøjvej 41, 9900 Frederikshavn - Tel. 23 34 27 02

Rosengårdens heste

Rideundervisning for børn og voksne

             på islandske heste

Forslag til Vedtægter

Forslag til lokalklub vedtægter

§ 1. Navn og hjemsted

Klubbens navn er…….., Klubben er stiftet den 4.december og er hjemhørende i Frederikshavn Kommune, Rosenhøjvej 41, Åsted, 9900 Frederikshavn.

§ 2 Formål

Klubbens formål er udbredelse af interessen for og kendskabet til den islandske hest og dens specielle gangarter. Afholde aktiviteter for klubbens medlemmer, evt. stævner, ridelejer, langture, kurser o.l.

§ 3 Medlemskab

I klubben kan optages aktive og passive medlemmer. Passive medlemmer har ikke adgang til ”idrætsudøvelsen” , men er valgbare til bestyrelsesarbejdet. Medlemskabet er gældende fra skriftlig / elektronisk anmodning herom modtaget af bestyrelsen. Medlemmerne er forpligtet til at overholde klubbens vedtægt og leve op til klubbens formålsbestemmelse. Ryttere der går til rideundervisning, opkræves kontignt.

§4 Indmeldelse

Indmeldelse skal ske elektronisk via hjemmesiden SPORTI.

§ 5 Udmeldelse

Udmeldelse skal ske skriftlig / elektronisk til kassereren med en måneds varsel til udgangen af en kontingentperiode. I forbindelse med udmeldelse skal medlemmets eventuelle økonomiske mellemværender med foreningen afvikles.

 

§ 6 Kontingent

Kontingent betales helårligt og fastsættes af generalforsamlingen.

§ 7 Restance

Kontingentet skal være betalt inden udgangen af forfaldsmåneden

§ 8 Udelukkelse og eksklusion

Klubben kan beslutte i en periode at udelukke eller helt ekskludere et medlem, såfremt vedkommende handler til skade for foreningen, eller såfremt vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser. I sager om udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse. I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt. En generalforsamlings beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af klubbens vedtægt.

§ 9 Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Der afholdes generalforsamling hvert år i December måned.

Generalforsamlingen indkaldes elektronisk med mindst 1 måneds varsel. Forslag og vedtægtsændringsforslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde 14 dage før afholdelsen af generalforsamlingen. Der føres protokol over vedtagne beslutninger. Alle medlemmer af klubben er mødeberettigede på generalforsamlingen. Kun fremmødte medlemmer, der har betalt kontingent for det forløbne år, er stemmeberettigede. Ikke myndige medlemmer kan repræsenteres af forældrene. Alle stemmeberettige er valgbare til bestyrelsesarbejdet. Passive medlemmer er ikke stemmeberettigede, men er valgbare til bestyrelsen. På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal (over halvdelen af de fremmødte). Dog kræver ændringer af vedtægterne og evt. eksklusion af et medlem at 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede stemmer herfor. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

 

a) Valg af dirigent og referent.

b) Bestyrelsens beretning.

c) Aflæggelse af det reviderede regnskab.

d) Forelæggelse af budgetforslag

e) Fastsættelse af kontingent.

f) Indkomne forslag

g) Valg til bestyrelsen samt suppleanter. Suppleanter vælges for 1 år.

h) Valg af 2 revisorer. Vælges for 2 år på skift.

i) Eventuelt.

§ 10 Generalforsamlingens ledelse:

Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Dog kræver vedtægtsændringer og beslutninger om klubbens opløsning et kvalificeret flertal.

Afstemning skal foretages skriftligt, såfremt fem medlemmer forlanger det. Ved personvalg dog på forlangende. Der udfærdiges et referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten.

Regnskab og revision: Medlemmer bør sikres adgang til at kunne se regnskabet før selve generalforsamlingen. Ligeledes bør det fremgå, at de valgte revisorer skal godkende regnskabet og have fri adgang til regnskabet hele året.

§ 11 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne anser det for nødvendigt eller når mindst 1/5 af klubbens stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring herom med angivelse af dagsordenen. I sidste tilfælde skal den ekstraordinære generalforsamling finde sted senest 4 uger efter begæringens modtagelse. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftlig/elektronisk med 14 dages varsel.

§ 12 Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges for en 2-årig periode, således at ca. halvdelen vælges hvert år. Genvalg er mulig. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

En kommerciel virksomhed kan aldrig optages og der kan ikke være personsammenfald mellem foreningsledelsen og ejerkredsen til en kommerciel virksomhed, der beskæftiger sig med samme aktivitet som foreningen. Dette betyder, at f. eks ejeren af en facilitet ikke kan sidde i bestyrelsen for en lokalklub med tilhørssted på samme facilitet.

 

§ 13 Regnskab

Klubbens regnskabs- og kontingentår er 1.januar – 31. december.

§ 14 Revision

Revisoren skal hvert år i Juni måned gennemgå og påse, at beholdningerne er til stede. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

§ 15 Tegning og hæftelse

Klubben tegnes af formanden og i dennes forfald af næstformanden. I tilfælde af køb, salg, låneoptagelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse. Uden generalforsamlingens samtykke kan bestyrelsen ikke købe eller sælge fast ejendom eller pantsætte klubbens ejendele. Prokura meddelelse (hvem må skrive under på checks og udbetale penge) – bør altid meddeles to i foreningen.

Klubbens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld eller andre forpligtelser.

§ 16 Vedtægtsændringer

Til ændringer af vedtægterne kræves en majoritet på 2/3 af de fremmødte stemmeberettige. Enhver ændring af vedtægterne skal indberettes til DI til godkendelse.

§ 17 Opløsning

Klubben kan opløses, hvis 3/4 af medlemmerne stemmer for det, ved en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Hvis ikke 2/3 af medlemmerne er til stede, indkaldes med 14 dages varsel til endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor almindeligt flertal er afgørende.

I tilfælde af klubbens opløsning tilfalder klubbens midler ……